Tennisalbue
Tennisalbue er en overbelastningsskade. Ved gentagne, ensformige bevægelser belastes senerne, der hæfter underarmens strækkemuskler på ydersiden af albuen. Da et baghåndsslag i tennis netop er sådan en bevægelse, kaldes skader af denne type ofte for tennisalbue.
Men en tennisalbue rammer langt fra kun tennisspillere. Særligt håndværkere, så som tømrer eller snedkere, er udsatte for overbelastning ved gentagen brug af værktøj. Det samme er kontorfolk med meget muse- og tastaturarbejde. Mange har nok også oplevet en lignende belastning derhjemme efter en weekend med malerarbejde eller hækklipning!
Denne type overbelastningsskade kan også ramme senen, der hæfter underarmens bøjemuskler på indersiden af albuen. Her betegnes tilstanden i stedet golfalbue, da golfspilleres drive kan forårsage overbelastning af denne sene.
Tennisalbue er et langt hyppigere fænomen end golfalbue.
Symptomer på tennisalbue
Ved tennisalbue er der smerter ved det lille knoglefremspring på ydersiden af albuen. Ved golfalbue er det på indersiden. Smerterne kan stråle ud i over- eller underarm. Ofte vil der også være stivhed i albuen. Smerterne kan være begrænsende for det daglige arbejde. Særligt vil belastning af håndled være smertefuldt. For eksempel vil selv de mindste ting i hverdagen, som et håndtryk eller løft af indkøbspose, gøre ondt. Der kan også være smerter selv når armen holdes i ro.
Undersøgelse af tennisalbue
Diagnosen kan oftest stilles alene ved den kliniske undersøgelse. I nogle tilfælde vil din kiropraktor supplere med en ultralydsscanning, der kan give yderligere oplysning om skadens omfang og dermed også forventet varighed. WestLoft tilbyder derfor ultralydsscanning i klinikken for optimal undersøgelse og behandling. Samtidig undgås ventetid i den offentlige sektor.
Behandling af tennisalbue
Som med alle overbelastningsskader, handler det om at undgå den aktivitet der er årsag til skaden. Vurdering og ændring af arbejdsstilling eller teknikker er vigtigt. Det kan også være nødvendigt, at ændre arbejdsfunktion i en periode.
Tilstanden går ofte i ro af sig selv, men oplever du ikke tilstrækkelig bedring ved aflastning, anbefales det at søge hjælp hos en kiropraktor. Kiropraktisk behandling vil typisk omfatte manipulation, massage og strækteknikker. Derudover vil din kiropraktor også vejlede dig i specifikke genoptræningsøvelser.
Bestil tid
33 12 16 12
Telefontid
Mandag 7.30 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.30 - 18.00
Åbningstider
Mandag 7.00 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.00 - 18.00
Hverdage 7.00 - 18.00
Hverdage skiftende i tidsrummet
7.00 - 18.00
Bliv behandlet af de bedste
Her finder du et af Danmarks største kiropraktiske teams. Vores kiropraktorer er dygtige specialister så du sikres den bedst mulige behandling. Vi bidrager til forskning og underviser både læger og kiropraktorer.
Læs mereSe hvad læger og patienter siger om os
Vi har mange tilfredse patienter og henvisende læger. Her kan du se, hvad nogle af dem siger om os.
Læs mere