Skinnebensbetændelse
Skinnebensbetændelse også kaldet shin splints er en irritationstilstand, der opstår på grund af overbelastning af muskel og senefæste langs skinnebenet. Tilstanden ses især hos løbere.
Symptomer på skinnebensbetændelse
Har du skinnebensbetændelse, vil du opleve ømhed på for- og inderside af underbenet langs med skinnebenet. Ved tryk på området kan der ofte fremkaldes betydelig smerte. I forbindelse med løb mærkes smerten typisk i starten af træningen og bagefter, men forvinder når musklerne er blevet varme.
Årsager til skinnebensbetændelse
Skinnebensbetændelse skyldes overbelastning. Længerevarende belastning af underbenet ses typisk i forbindelse med løb og sportsgrene, der involverer mange landinger og foregår på hårdt underlag. Måden din fod rammer underlaget på, kan også være medvirkende til overbelastning. Fejlstilling af foden eller ubalancer i særligt hofte og knæ, kan altså have stor betydning for udvikling af skinnebensbetændelse. Forkert teknik ved forfodsløb er en anden klassisk årsag.
Diagnose og behandling
Da symptomerne på skinnebensbetændelse er meget karakteristiske, kan kiropraktoren som oftest stille diagnosen ud fra din beskrivelse af smerterne og de udløsende faktorer. Det afgørende er samtidig at konstatere, hvorvidt tilstanden skyldes ubalancer andre steder i kroppen. Vores kiropraktorer foretager derfor altid en grundig undersøgelse, før selve behandlingen iværksættes.
Behandling vil i første omgang omfatte aflastning fra den smerteudløsende aktivitet, kombineret med teknikker der kan normalisere bevægeligheden fod og ankel. Dette kan fx være aktive massageteknikker, akupunktur og manipulation. Derudover er det vigtigt, at du instrueres i specifikke øvelser for at optimere funktionen så skaden ikke kommer igen. Som beskrevet på vores blog, er vi ikke tilhængere af svangstøtteindlæg eller anden antipronation strategi. Vores erfaringer er, at dette tværtimod kan være medvirkende årsag til at skinnebensbetændelsen opstår eller vedligeholdes.
Yderlige undersøgelser
Da skinnebensbetændelse i sidste ende kan medføre et såkaldt træthedsbrud af skinnebensknoglen, kan det være nødvendigt i samråd med egen læge at henvise til yderligere undersøgelser i form af knoglescintigrafi eller MR-skanning. Da træthedsbrud også kaldet stressbrud er ganske små brud ses de først meget sent på røntgen, hvorfor denne type undersøgelse ikke er førstevalg.
Bestil tid
33 12 16 12
Telefontid
Mandag 7.30 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.30 - 18.00
Åbningstider
Mandag 7.00 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.00 - 18.00
Hverdage 7.00 - 18.00
Hverdage skiftende i tidsrummet
7.00 - 18.00
Bliv behandlet af de bedste
Her finder du et af Danmarks største kiropraktiske teams. Vores kiropraktorer er dygtige specialister så du sikres den bedst mulige behandling. Vi bidrager til forskning og underviser både læger og kiropraktorer.
Læs mereSe hvad læger og patienter siger om os
Vi har mange tilfredse patienter og henvisende læger. Her kan du se, hvad nogle af dem siger om os.
Læs mere