Smerter i lysken
Lyskesmerter er et hyppigt problem, som kan være svært at komme til livs. Det er ikke ualmindeligt, at generne bliver længerevarende som vi så ofte ser det med sportsfolk, der har pådraget sig en lyskeskade.
Årsager til smerter i lysken
Smerter i lysken kan både skyldes skader på selve lyskevævet, og problemer i andre af kroppens strukturer. Lyskeskader ses ofte i forbindelse med sport, enten opstået akut eller som følge af længere tids overbelastning.
Andre strukturer i kroppen, der kan give lyskesmerter er:
- Ryggen
- Hofteleddet, ex. slidgigt eller afklemningssyndrom (også kaldet impingement)
- Muskler, ex. er hoftebøjeren en hyppig årsag!
- Bækken
Endeligt kan smerter i lysken også skyldes lyskebrok.
Fælles for dem alle er, at der typisk er smerter ved belastning – løb, gang og længerevarende siddepositioner, sidstnævnte særligt med krydsede ben.
Diagnosticering og behandling
Som altid er det vigtigt at stille den korrekte diagnose for at få den optimale behandling.
Mistænker kiropraktoren at lyskesmerterne skyldes problemer i hofteled eller bækken, kan en røntgenundersøgelse bidrage til diagnostikken. Er der i stedet mistanke om andre årsager, som sene- og muskelskader, irriteret slimsæk eller lyskebrok, så kan man med fordel lave en ultralydsundersøgelse. Begge undersøgelser kan vi lave hos WestLoft – læs mere her.
Behandling af smerter i lysken tager herefter udgangspunkt i hvilken diagnose undersøgelserne har sandsynliggjort. Ofte er der nemlig en dybere årsag til problemet. For eksempel kan lyskesmerterne være forårsaget af muskelspændinger i hoftebøjeren, som igen skyldes en fejlstilling i foden eller en uhensigtsmæssig træningsteknik (mavebøjninger, TRX).
Selve behandlingen er skånsom og vil alt efter diagnose omfatte muskler, sener og led i de relevante regioner. Ofte er kiropraktorens hænder ikke nok til at løse problemet. I så fald vil vi give instruktion i relevante øvelser, der kan udføres hjemme eller i kombination med anden træning.
VIGTIGT
Reager på smerter i lysken i tide så du ikke risikerer langvarige gener, der er vanskeligere at behandle.
Bestil tid
33 12 16 12
Telefontid
Mandag 7.30 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.30 - 18.00
Åbningstider
Mandag 7.00 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.00 - 18.00
Hverdage 7.00 - 18.00
Hverdage skiftende i tidsrummet
7.00 - 18.00
Bliv behandlet af de bedste
Her finder du et af Danmarks største kiropraktiske teams. Vores kiropraktorer er dygtige specialister så du sikres den bedst mulige behandling. Vi bidrager til forskning og underviser både læger og kiropraktorer.
Læs mereSe hvad læger og patienter siger om os
Vi har mange tilfredse patienter og henvisende læger. Her kan du se, hvad nogle af dem siger om os.
Læs mere