Diskusprolaps i lænden
Kiropraktoren er i dag specialist i håndtering af diskusprolaps i lænden. Denne side forklarer dig kort, hvad en diskusprolaps i lænden er og hvordan vi kan konstatere, om dine gener skyldes netop en diskusprolaps.
Hvad er en diskusprolaps i lænden?
Vi begynder med lidt anatomi. Mellem ryghvirvlerne ligger der bruskskiver også kaldet diskus. Diskus har en blød, geleagtig kerne, der gør den fleksibel og stødabsorberende. Diskusskiverne kan som følge af den helt almindelige aldringsproces blive slidt, hvorved den bløde kerne kan bryde igennem diskus. Denne udposning kaldes en diskusprolaps og kan i sig selv give lændesmerter, også kaldet diskogene smerter.
Der hvor en diskusprolaps i lænden giver størst problemer. er når den påvirker de nerver, der går fra ryggen og ud i benene. Er dette tilfældet vil du opleve betydelige bensmerter. Ofte svækkes nervefunktionerne, hvilket du kan opleve som nedsat kraft i benet, følelsesløshed og manglende reflekser. Mange beskriver dette som iskias, da netop iskiasnerven kan blive påvirket ved en diskusprolaps i lænden. For mere detaljeret beskrivelse se Sundhed.dk
En diskusprolaps i lænden kan ramme alle, men ses typisk i 30-50 års alderen. Studier med tvillinger har vist, at der er et arveligt element. Der er altså øget risiko for en diskusprolaps, hvis nære familiemedlemmer har haft.
Hvordan stilles diagnosen diskusprolaps i lænden?
Da vi ikke kan se diskus og nerver på hverken røntgen eller ultralyd er den eneste metode, der med sikkerhed kan diagnosticere en diskusprolaps i lænden, en MR-skanning. Men da der kan være mange andre årsager til bensmerter og iskias vil første skridt være en grundig undersøgelse, der blandt andet omfatter test af muskel og nervefunktion.
Finder kiropraktoren tegn på nervepåvirkning ved en sådan undersøgelse kan diagnosen diskusprolaps stilles indirekte. Herefter kan behandling iværksættes med det samme og du spares for ventetiden til en skanning. Først i tilfælde af manglende bedring eller akut forværring vælger kiropraktoren at henvise til en MR-skanning.
Diskusprolaps i lænden og kiropraktor
Kiropraktoren er som nævnt specialist i diagnosticering og behandling af diskusprolaps i lænden. Når håndteret korrekt kan langt de fleste undgå operation. Et dansk forskningsprojekt har vist, at under 5 % af patienter med svære symptomer på diskusprolaps i lænden blev henvist til operation. Faktisk viser flere studier, at patienter der er blevet opereret for diskusprolaps ikke har det bedre ved kontrol et halvt år efter, end dem der ikke er blevet opereret.
Har kiropraktoren fastslået, at der er tale om en diskusprolaps planlægges et behandlingsforløb, som oftest strækker sig over 6-12 uger, hvor smerterne gradvist vil lindres. Kiropraktorerne har lavet en aftale med de danske regioner om et pakkeforløb for patienter med akut diskusprolaps. Dette betyder, at du som patient er sikret et større offentligt tilskud. Se priser her
Pakkeforløbet betyder endvidere et systematisk behandlingsforløb, der sikrer dig den optimale behandling i tilfælde af en prolaps i lænden, herunder også viderehenvisning hvis det skønnes relevant.
Bestil tid
33 12 16 12
Telefontid
Mandag 7.30 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.30 - 18.00
Åbningstider
Mandag 7.00 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.00 - 18.00
Hverdage 7.00 - 18.00
Hverdage skiftende i tidsrummet
7.00 - 18.00
Bliv behandlet af de bedste
Her finder du et af Danmarks største kiropraktiske teams. Vores kiropraktorer er dygtige specialister så du sikres den bedst mulige behandling. Vi bidrager til forskning og underviser både læger og kiropraktorer.
Læs mereSe hvad læger og patienter siger om os
Vi har mange tilfredse patienter og henvisende læger. Her kan du se, hvad nogle af dem siger om os.
Læs mere