Fod
Diagnostik og behandling af smerter i foden synes at være præget af, at foden sundhedsfagligt har lav status. Langt hen ad vejen behandles der stadig efter samme tankegang som for 50-100 år siden! Men ikke hos WestLoft. Her er fødderne altid i fokus, selv når de ikke er den primære årsag. Foruden smerter i foden, kan nedsat bevægelighed og forkerte indlæg nemlig have stor betydning for smerter og ubehag i resten af kroppen.
Smerter i foden forklares ofte ved begreber som platfod, knækfod, hulfod eller nedsunken forfod. Det er dog vigtigt at forstå, at en ændret fodform i sig selv ikke behøver at være et problem. Lige så vel som en skæv ryg ikke altid medfører smerter. Det helt centrale, er fodens bevægelighed og det komplicerede samspil med knæ og hofte.
Da foden er en kompliceret struktur, kan det være hensigtsmæssigt at dele den op i følgende områder:
Ankel og hæl, herunder hælspore, er beskrevet på separate sider.
Smerter i forfoden
Smerter i forfoden rammer mange mennesker. Allerede fra 20-30-årsalderen ser vi tilfælde af forfodssmerter, men hyppigheden stiger med alderen. Hovedårsagen skyldes vores sko. Når tæerne lukkes inde i smalle sko risikerer de små muskler i forfoden at blive dovne, hvilket medfører forfodsfald Forfodsfald også kaldet nedsunken forfod, medfører et øget pres under forfoden, som kan give hård hud og tryksmerter fra knoglerne. I værste fald bliver nerven mellem knoglerne også afklemt, hvilket kan give betydelige smerter og hævelse. Nerven danner nogle gange en knude, hvilket kaldes et Mortons neurom. Vi har set mange patienter, som er indstillet til operation, hvor vi alene med behandling og øvelser har kunnet fjerne smerterne. Så vi anbefaler kraftigt at prøve anden behandling inden operation!
Knyster også kaldet hallux valgus er et andet hyppigt problem. Men det er tankevækkende, at der også kan forekomme betydelige tådeformationer uden gener! Ofte vil ændringer i fodens og benets dynamik kunne afhjælpe smerter i forfod eller tæer. Kun i tilfælde af svær slidgigt, kan det være nødvendigt med operation.
Smerter i mellemfoden
En anden hyppig årsag til smerter i foden skyldes vristen (fodryggen). Smerter i vristen kan skyldes irritation i en af de mange sener der krydser foden, men oftest skyldes det udstråling fra muskler i underbenet. Svangsenebetændelse (også kaldet hælspore) kan ligeledes give smerter under mellemfoden. Lidt sjældnere ses træthedsbrud, hvor knoglen er bristet grundet overbelastning. Dette ses typisk hos ældre.
Behandling af smerter i foden
Som du måske har læst på vores blog om fodindlæg og antipronation, så foretrækker vi at behandle fodsmerter med manuelle teknikker og øvelser. Der er næsten garanti for et godt resultat uden indlæg.
Bestil tid
33 12 16 12
Telefontid
Mandag 7.30 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.30 - 18.00
Åbningstider
Mandag 7.00 - 20.00
Tirsdag - fredag 7.00 - 18.00
Hverdage 7.00 - 18.00
Hverdage skiftende i tidsrummet
7.00 - 18.00
Bliv behandlet af de bedste
Her finder du et af Danmarks største kiropraktiske teams. Vores kiropraktorer er dygtige specialister så du sikres den bedst mulige behandling. Vi bidrager til forskning og underviser både læger og kiropraktorer.
Læs mereSe hvad læger og patienter siger om os
Vi har mange tilfredse patienter og henvisende læger. Her kan du se, hvad nogle af dem siger om os.
Læs mere